Holmeparkens historie

 

1. Den første tid

 

Området omkring Grundejerforeningen har en lang historie. Store dele af området har tidligere hørt til ’Holmegaarden', og den omlæggende æbleplantage. Holmegaarden lå ud til Kongevejen, og grundejerforeningens område støder op til haven.

 

Holmegaard indgang set fra vest 1958
Holmegaard set fra vest 1958.

 

Selve rækkehusene er fra midten af 1930’erne og midten af 1950’erne, og selve Grundejerforeningen er opkaldt efter den centrale vej; Holmeparken, hvor der midt i 1950’erne også blev etableret en række butikker, der lå der til slut 1980’erne. Butikker havde næsten alt, hvad man behøvede, og bestod af en købmand, en frugtforretning en slagter og et mejeri. Slagteren skulle efter sigende have været byens bedste.

 

De fire forretninger i Holmeparkens i 1956
De fire forretninger i Holmeparken i 1956.

 

Grundejerforeningen Holmeparken ligger omkring en hyggelig lille sø, der formentlig er en del af landskabet, der er en rest fra istiden, hvor en isklump har formet landskabet. Til­svarende større formationer findes i dalslugten nord for Søllerød kirkeskov mellem Holte og Nærum.