2. Før Lokalplanen

Lyngby-Tårbæk kommune besluttede i 1992, at der skulle laves en lokalplan efter, at man i Teknisk Forvaltning i Lyngby Tårbæk kommune over årene havde modtaget mange ansøgninger omkring ud- og tilbygninger fra boligejerne i grundejerforeningen. Det skulle simpelthen sættes rammer for, hvad man som boligejer måtte. Kommunens første udkast var kommet i stand efter nogle arkitektstuderendes rapport, der havde stemplet området som et meget tidstypisk område for 1950’ernes arkitektur, og derfor mente man, at husene skulle stemples som bevaringsværdige og man lagde ud med at lave en ekstremt restriktiv lokalplan.

Villaer på Holmeparken ved Geelsdalen, 1956.

Dette kunne beboerne i grundejerforeningen ikke tillade, så man gik til kommunen og sagde, at man ikke ville bo i et frilandsmuseum, men at man gerne ville bevare værdifulde elementer i arkitekturen, men ville have lov til at udvikle/tilbygge ifølge den teknologiske udvikling men med respekt for det gamle koncept.

25 forskellige forslag blev det til før, at beboerne og kommunen blev enige, og grundejer­foreningens bestyrelse skrev det meste af lokalplanen samt tegnede de arkitektoniske tegninger selv. En løsning, som bevarede en samhørighed, men gjorde det muligt for beboerne at udvikle deres matrikel og rækkehuse. Som det hedder i lokalplan 118 skulle planen så vidt muligt imødekomme beboernes ønsker til udvidelse og fornyelse under hensyntagen til en bevarelse af bebyggelsens hidtidige karakter og helhed.

Eksempel på indhold med tre sider fra Lokalplanen.

Lokalplanen indeholder retningslinjer ved tilbygninger, carporte og udhuse m.v. men også solfangere, skorstene, paraboler, gulv- og farvevalg bliver beskrevet.