Praktiske oplysninger

Snerydning

Kommunens regler om vinterbekæmpelse står beskrevet i ”VINTER- OG RENHOLDELSES­REGULATIV, Lyngby-Taarbæk Kommune April 2023” (Se link til højre).

 

På offentlige veje foretager kommunen vinterbekæmpelse (glatførebekæmpelse og snerydning). Det indebærer, at kørebanen ryddes og glatførebekæmpes. Det er stadig den enkelte grundejer, der har pligten til at foretage vinterbekæmpelse af fortovet ud for sin grund.

 

Hvis en privat fællesvej ikke har en serviceaftale om vinterbekæmpelse, er det de enkelte grundejere, som selv skal foretage vinterbekæmpelse af kørebanen og fortovet ud for deres grunde.

 

Forpligtelsen til vinterbekæmpelse af kørebanen på private fællesveje gælder almindeligvis fra midten af vejen og ind til den enkelte grundejer. Grundejeren på den anden side af vejen har almindeligvis også forpligtelsen til at vinterbekæmpe sin halvdel af kørebanen.

 

NB: Der er pr. november 2024 ikke indgået nogen aftaler om vinterbekæmpelse for de private fællesveje i grundejerforeningens område.